Vi sætter stor pris på vores forskelligheder. Det er kedeligt, hvis vi alle er ens.
Ingen er bedre end andre, uanset hvad man ved eller kan.
Det er vores vigtigste opgave at passe på hinanden. Altid.
Vi giver plads til andres meninger, og vi lytter. Det er helt i orden, at vi ikke altid er enige.
Hvad du synes er i orden, er ikke det samme, som hvad andre synes er i orden. Og det er OK.
Hvis du gør noget, der ikke følger de 5 punkter, vil en af Piratskibets frivillige gøre én af de følgende ting:
Give dig en advarsel
Låse din bruger, så du ikke kan uploade, downloade eller skrive
I værste tilfælde vil du blive bortvist fra Piratskibet
Eksempler på hvad der ikke er i orden
Listen herunder er kun eksempler. Vores frivillige vil afgøre hver sag hver for sig, men hvis du er i tvivl om noget er okay at gøre så spørg først!
Hvad man IKKE skal gøre:
Gøre grin med andre eller deres projekter
Sige grimme ting om folk pga. deres udseende, seksualitet eller holdninger
Lægge ting op du ikke ejer, eller ikke har fået lov til at lægge op. Det gælder også hvis man bare linker til det.
Linke til ting der er upassende, f.eks. voldelige eller seksuelle ting.
Er man uenig i en frivilligs vurdering, eller har problemer med en frivilligs adfærd, så kan man skrive til piratskibet@codingpirates.dk, som bliver læst af de ansvarlige for Piratskibet og Coding Pirates Denmark.
Herudover vil alle brud på dansk lovgivning blive meldt til politiet.
© 2024 Piratskibet – Designet af Aveo web&marketing