I denne videoserie skal vi på en tidsrejse og se, hvordan mennesker i tusindvis af år har lavet hemmelige sprog for at beskytte deres hemmeligheder.
Kryptering er egentlig bare et kæmpe fancy ord for at lave et hemmeligt sprog.
Forestil jer, at I har en sætning, I gerne vil sende. Det kalder vi en klar-tekst. Når vi bruger en hemmelig opskrift (det kalder vi en nøgle), forvandler vi den klare tekst til noget, der ligner volapyk. Det volapyk kalder vi krypteret tekst.
Vores første stop på tidsrejsen er det gamle Rom for over 2000 år siden. Her brugte den berømte hærfører Julius Cæsar en af de ældste kendte metoder.
Hvis du vil lave din egen Cæsar-krypteringsmetode, så tryk på knappen.
Caesar-cifret var smart, men det var også ret nemt at knække. Man kunne bare prøve alle mulige forskydninger. Derfor opfandt man noget meget smartere for omkring 500 år siden: Vigenère-cifret.
Hvis du vil prøve at lave din egen Vigenère-kryptering, så tryk på knappen.
De gamle metoder som Caesar og Vigenère blev lavet med blyant, papir og en god hjerne. Men i dag lever vi i en digital verden. Når du sender en smiley eller skriver til en ven, suser beskeden gennem luften.
Hvis du vil prøve at lave din egen moderne krypteringsmetode med Fernet, så tryk på knappen.
Vi bruger cookies til at optimere vores websted og vores service.