Hvad er Piratskibet?

Piratskibet har til formål at understøtte Coding Pirates’ eksisterende arbejde ved at fungere som interessevækkende platform for kommende pirater, ligesom platformen skaber et socialt rum, hvor eksisterende pirater kan udveksle idéer og skabe bånd på tværs af landet.

Det ser vi som helt essentielt, og derfor understøtter Piratskibet Coding Pirates’ eksisterende mission og vision om at styrke børn og unges teknologiske forestillingsevne, opfindsomhed og skaberkraft, så de rustes til i fremtiden at kunne løse de teknologiske udfordringer.

Temaøen

Her er der forslag til forskellige projekter, hvor der kan indgå enten en eller flere teknologier i løsningen af opgaver. På Temaøen kan du finde inspiration til, hvordan forskellige teknologier kan understøtte hinanden i projekter. I forbindelse med de enkelte projekter henvises til træningsforløb i Kodehavet, hvor du har mulighed for at lære de enkelte teknologier at kende.

Kodehavet

Her kan du finde træningsaktiviteter i forskellige teknologier. Det er aktiviteter, som du kan arbejde med for at blive bedre til at bruge bestemte teknologier. I Kodehavet kommer du i dybden med, hvordan de forskellige teknologier fungerer. I relation til træningsforløbene henvises til projekter på Temaøen, hvor teknologierne indgår, så du kan se, hvad de kan bruges til.